Mosels torneroseby kalder Beilstein sig, og det lyder måske næsten for romantisk, men det er altså også meget rammende. Beilstein er lillebitte og aldeles bedårende.
Beilstein og Burg Metternich: Bedårende landsby med et überromantisk, men rammende tilnavn
Vi tog færgen fra Cochem en steghed sommerdag.Trodsede den bagende sol – termometret nærmede sig allerede om formiddagen 40 grader – og gik op på øverste dæk for at kunne nyde udsigten mest muligt. Turen mellem de grønne vinmarker er så smuk, at man ikke kan lade være med at fotografere i vildskab. Og så brændte min mobil sammen! Her var jeg på en af de smukkeste udflugter nogen sinde, og så kunne jeg ikke tage billeder!! Jeg var ved at dø af ærgrelse. Det lykkedes mig ind i mellem at narre min mands mobil fra ham, men ikke nok. Slet ikke nok!
Den lillebitte by kravler fra flodbredden op ad stejle vinbjerge. På den ene top ligger borgruinen Burg Metternich. Turen derop går ad byens stejle trapper, forbi en lillebitte kirke med en berømt madonna-figur til et kloster, der udgør et iøjnefaldende vartegn. Derfra videre af en gruset sti op til borgen.
En overraskende guru med to tykke hunde
Jeg svedte tran. Og jeg var ved at dø af skam, da jeg blev overhalet af en lille, gammel, trivelig kone med et par velnærede, små hunde. Hun blev ikke forpustet af at trisse op ad den stejle sti i 40 graders varme. Oplevelsen hjemsøgte mig i årene derefter, indtil jeg indså, at jeg bare skulle gøre som hende: Små skridt. Jeg vil gerne gå med min fjerne ungdoms lange, energiske skridt, men jeg er et vrag, og det kan jeg simpelt hen ikke længere.
Så jeg har øvet mig i at trippe afsted lige som hende. Og det virker!! Hun skulle bare vide, at hun er blevet vandre-guru!
Burg Metternich kan jeg ikke fortælle meget om, udover at den har en betagende udsigt over Mosel. Jeg faldt om på en bænk under et stort, skyggefuldt træ, dels på grund af anstrengelsen, og dels fordi der er højt ned. For S. der er højt ned!! Så jeg sad på min bænk, i øvrigt med en fremmed hund som selskab. Den syntes også, det var for varmt, så den krøb ind under bænken, og lagde sig bag mine ben, mens dens herre ledte efter den. Jeg røbede den ikke. Jeg sad dér og lod som om, jeg slet ikke havde opdaget den… Arme kræ.
Imens jeg nød udsigten over Mosel, udforskede hr. Tyskofyt borgen, som var både stor og flot.
- Beilstein har kun omkring 140 faste indbyggere, men til gengæld mange turister og pilgrimsrejsende.
- Burg Metternich er første gang nævnt i skriftlige kilder i 1268, men borgen menes at være noget ældre. Den blev ødelagt fuldstændig under et fransk angreb i 1689.
- Borgen blev ødelagt i 1689 af franske tropper og aldrig genopført.
Vores første Flammkuchen
Da vi kom ned fra borgen, spiste vi frokost på en af caféerne – vores livs første Flammkuchen. Mums. Det blev den første af mange. Jeg sad og overvejede, om jeg kunne forsvare at køle fødderne i byens gamle brønd, men før jeg nåede til en beslutning, kom hunden fra bænken, og den tøvede ikke. Den sprang op i vandet, og blev der, mens ejerne spiste frokost – til stor begejstring for alle omkring den.
KLIK HER for at læse om byen Cochem, hvor vi boede skønt under vores ferie ved Mosel.
RETTIGHEDER
Tekst, billeder og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. Tyskofyt forbeholder sig alle rettigheder til indholdet.
OPLYSNINGER
KONTAKT
Har du kommentarer, forslag eller lyst til at annoncere på Tyskofyt? Så kontakt os på lone@skrold.dk.