Hyggelig lille by med store bøffer og sjældne træer

Der er ikke så meget at sige. Der er en okay hyggelig, lille gågade med pæn kirke og en lille ruin på et bjerg over byen. Og så spiste vi godt!

Bad Driburg

beliggenhed og god mad

Vi overnattede i Bad Driburg under en forlænget weekend i efteråret 2023, og der er såmænd ikke noget dårligt at sige om byen. 

Vi valgte den, fordi vi fandt et nysseligt lille pensionat i udkanten af byen, og det ligger tæt på Teutoburger Wald og Externsteine i den del af de tyske mittelgebirge, der hedder Eggegebirge – et meget kuperet landskab med skov på alle sider af byen, og en sand velsignelse af gode vandrestier.

Vi boede hyggeligt og Externsteine levede helt op til vores forventninger. Det er en af Tysklands største seværdigheder.

Foto: Tyskofyt

Historie

Liv siden oldtiden

Selve Bad Driburg gav os ikke på de store historiske vingesus, selv om den har en lang historie bag sig. Byvåbnet dateres til 1390 og det ældste skriftlige dokument er fra 1290, men området har været urbaniseret siden oldtiden.

Foto: Gerd Fahrenhorst
" Hr. Tyskofyt spiste bøffer og fru Tyskofyt spiste gullash. Vi spiste begge to helt vildt godt "
Tyskofyt
Tysklandsfan

Arboretum

Fin park og
gamle træer

Som bynavnet fortæller, er det en kurby, og der er et kæmpe kurområde med endnu større park, hvor der skal betales entré. Vi troede, at parken var frit tilgængelig, men det er den altså ikke, og den lukker tidligt, så vi nåede ikke at se den. Der er ellers en labyrint, som vi gerne ville have prøvet.

Byen har også en lille skov, Adolf Buddenberg Park/ Buddenberg Arboretum, med træer fra hele verden. Denne park er frit tilgængelig med anlagte stier.

KONTAKT

Har du kommentarer, forslag eller lyst til at annoncere på Tyskofyt? Så kontakt os på lone@skrold.dk.

RETTIGHEDER

Tekst, billeder og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. Tyskofyt forbeholder sig alle rettigheder til indholdet.

Del indlægget