Nogle Bodensee-entusiaster vil helt sikkert sige, at den mest fantastiske by ved Bodensee er Konstanz. Vi siger: Bregenz. Der er godt nok meget at komme efter.
Det er en skøn by at spadsere rundt i, og så kan du også lige smutte en tur op på bjerget Pfänder og nyde udsigten.
Egentlig havde vi ikke nogen planer om at besøge Bregenz for byens egen skyld. Vi ville bare med svævebanen op til bjerget Pfänder. Dalstationen ligger midt i Bregenz.
Uheldigvis kom jeg til at vælge ruten til bjergstationen, så køreturen blev lidt mere spændende end ventet på de nogle steder meget smalle strækninger op på bjerget.
Men der er da en vandrer-p-plads deroppe, og derfra er der kun en lille kilometer at gå til bjergstationen, hvorfra der er yderligere en lille travetur op til bjergtoppen, Gipfelkreuz, i godt 1000 meters højde. Udsigten deroppe er mageløs: Alpetoppe i massevis til den ene side og til den anden: Hele Bodensøen i al sin tindrende blå pragt.
Manden i billetsalget troede ikke rigtig på mig, da jeg bad om returbilletter ned til Bregenz. Det er åbenbart ikke helt normalt at starte på toppen… Det var selvfølgelig heller ikke med vilje.
Men vi fik da allernådigst et par berg ab/berg auf-billetter og en skøn svævetur ned til Bregenz. Solen skinnede det bedste, den havde lært, hvilket gjorde oplevelsen ekstra smuk, men også ulideligt varm.
Heldigvis bød Bregenz på en lækker overraskelse.
Bregenz har en forkærlighed for vand, og ikke kun pga. den underskønne beliggenhed. Der er adskillige springvand, brønde og vandkunster i midtbyen, hvor man kan få slukket tørsten, og ikke bare det.
Vi faldt om på en bænk i skyggen af et stort træ ved en vandkunst i den gamle bydel. Her sad jeg og ømmede mig, for jeg havde fået en stor vable ovenpå den ene fod, og desuden var jeg nok nærmest blå-violet i hovedet pga. varmen.
Så kom dagens helt gudskelov forbi. I skikkelse af en sød gammel dame, der talte så østrigsk, at jeg ikke rigtig kunne forstå, hvad hun sagde. Men det lykkedes hende til sidst at gøre mig begribeligt, at jeg gerne måtte soppe i den ene side af vandkunsten. Himmel! Det gjorde godt.
Bregenz har en velbevaret, middelalderlig bydel med fine, gamle bygninger, smalle stræder, flotte porte, tårne og monumenter. Et af de mest markante vartegn er Martinsturm, et gammelt vagttårn med barokkuppel.
Men byens historie strækker sig meget længere tilbage end middelalderen.
Byen er grundlagt af kelterne som Brigantium, og blev et vigtigt romersk centrum, både militært og handelsmæssigt. Der er stadig tydelige spor fra den romerske tid i området, herunder ruiner og fund, der kan ses på Vorarlberg Museum.
Havnepromenaden langs Bodensøens bred er noget helt specielt: Havn, park og historisk mole i ét.
På havnen kan man tage en færge til de andre byer rundt om Bodensee, men den helt store attraktion er molen, Molo, der strækker sig langt ud i søen med et skulpturelt udsigtspunkt ude for enden.
Turen derud byder selvfølgelig på betagende udsigter over by, bjerg og sø, men også på trapper, hvor man kan sidde og dyppe fødderne i vandet, og bænke i solen eller i skyggen af store gamle platantræer.
Om sommeren er Molo centrum for alskens aktiviteter, ikke mindst Bregenzer Festspiele, der tiltrækker tusindvis af gæster.
I den vestlige udkant af Bregenz, løber Rhinen ud i Bodensee og derpå igennem hele søen for at fortsætte sin færd vestpå fra Konstanz til vandfaldet Rheinfall.
Flodens bredder fortsætter et stykke ud i Bodensee – med stier at gå på hele vejen – og danner en lagune, før flodens vand “forsvinder” i søen.
Rhindeltaet i Bregenz er beskyttet natur. Vi havde ikke tid til at se det, da vi besøgte Bregenz, men hvis vi kommer tilbage til byen, skal det opleves. Det er helt sikkert.
Har du kommentarer, forslag eller lyst til at annoncere på Tyskofyt? Så kontakt os på lone@skrold.dk.
Tekst, billeder og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. Tyskofyt forbeholder sig alle rettigheder til indholdet.