Skovklædte bjerge giver km i benene og ro i sjælen

Med omkring 23 millioner gæster årligt er Schwarzwald Tysklands mest elskede naturområde, både blandt indenlandske og udenlandske turister. Efter mere end 10 års rejser i Tyskland var det efterhånden lidt pinligt, at vi endnu ikke havde været der, så i juni 2025 skulle dét flueben sættes.

" Så snart vi kørte ind i det kæmpestore naturområde, følte vi tiltrækningskraften fra de stejle, skovklædte bjerge. De er en fryd for øjet. Et storslået, men samtidig fredfyldt syn. Aaaah: Ro i sjælen. "

Tyskofyt

Tysklandsfan

Hvad behøver du egentlig mere? Du kunne godt bare læne dig tilbage og nyde synet og den friske luft. Men man skal jo OPLEVE noget! Og der er masser af fine oplevelser i Schwarzwald. Den fineste, uden tvivl, traveture i den dejlige natur. Sydschwarzwald er ikke Tysklands største naturpark for ingenting.

Klammwandern

Rift om flotte kløfter

Hvor der er stejle bjerge, er der også kløfter, og vi ville have dyrket lidt “Klammwandern” i Wutach-slugten, der er Tysklands dybeste slugt med klippesider, der strækker sig mellem 60 og 170 meter i vejret omkring vandløbet Wutach.

Men der var overraskende mange mennesker ved den indgang til slugten, som vi kørte til. Det viste sig, at være en helligdag, vi aldrig havde hørt om: Fronleichnam.

Vi endte med at gå efter Lotenbachklamm i stedet for, og det var også spændende, men stien var ikke særligt god, og vi kom ikke langt ind i kløften, før vi opgav og vendte om, da stien på et smalt og stejlt stykke var spærret af en stor træstamme. Jeg turde ikke forsøge at kravle over med mit dårlige ben.

Det var ellers et dejligt sted. Vildt og utæmmet og med flotte, skinnende blå-grønne guldsmede i luften. Og i øvrigt også med mulighed for at køle fødderne i det klare vand.

Men Wutachslugten havde givetvis været en større oplevelse. Man skal åbenbart bare sørge for at komme på det rigtige tidspunkt.

Todtnau

Smukt vand, vanvittig bro

På en af vores udflugter ville vi se Todtnau-vandfaldet, men jeg kom til at taste den forkerte p-plads ind i Google Maps og derfor endte vi ovenfor vandfaldet, hvor hængebroen Blackforest Line frister eventyrere med dødsforagt.

Når vi nu var der, parkerede vi bilen og stillede vi os op for at iagttage de modige, mens vi spiste vores madpakke. Fascinerende at se, hvordan nogen bare traver uberørt over, mens andre tydeligvis er ved at dø af skræk.

Vi skulle ikke nyde noget.120 meter høj og 450 meter lang. Ellers tak!

Bagefter kørte vi så ned til den rigtige p-plads, hvor en sti fører over til vandfaldet. Her kan man sætte sig på en klippeblok ude i vandet og beundre det utroligt smukke vandfald – og hængebroen højt, højt oppe i luften.

Det var en ulideligt varm dag, og det var ikke alle, der nøjedes med at soppe.

Skønt fodbad

Ikke så flot,
men lækkert

Vi besøgte også et andet vandfald. Ikke så storslået som Todtnau, men virkelig skønt.

Køreturen derud var også betagende.

Den hyggelige, bayerske byggestil ses overalt i Schwarzwald, også i den lille landsby Menzenschwand, som man kommer igennem på vej til et herligt vandreområde omkring Menzenschwander Wasserfall.

Efter traveturen er der fri adgang til at dyppe tæerne, og det var der også her mange, der benyttede sig af. Vi gjorde også. Det var usandsynligt lækkert!

I modsætning til de mere berømte vandfald er der fri og gratis adgang til Menzenschwand-faldet.

Schwarzwald-stil

Hyggelige små byer

Vi ville gerne have besøgt landsbyerne Schiltach og Gengenbach, der ser ud til at være rigtig fine, men vi syntes, der var for langt at køre fra vores ferielejlighed i Schluchsee, i forhold til, hvor meget der var at se tættere på. Der er i det hele taget længere fra A til B i Schwarzwald end det lige ser ud til, fordi man hele tiden skal uden om bjerge.

Vi besøgte Donaueschingen i udkanten af Schwarzwald. Byen er ikke noget at skrive hjem om, men det er her Donau har sit udspring, og det har man gjort en hel helligdom ud af.

Vi besøgte også Triberg. En hyggelig by med store seværdigheder

Vild vej

For Höllental, hvor flot

Vi bliver desværre ret hurtigt irriterede over at bruge (for) meget tid bag rattet, men rute 31, Höllentalruten, mellem Freiburg og Titisee er en oplevelse, man ikke må snyde sig selv for.

Strækningen mellem Kirchzarten og Hinterzarten kaldes Hirschsprung (hjortespring). Her kører man mellem nogle af de højeste klipper i Schwarzwald, og på toppen af en klippe står en statue af en hjort og skuer hen over vejen mod klippen overfor.

Ifølge sagnet lykkedes det engang en hjort at slippe fra en jæger ved at springe over kløften. Et spring på ni meter, og der er vist ikke mange, der sådan rigtigt tror på historien. Men hjorten står der. Hvorfor den er malet som et EU-flag, melder sagnet ikke noget om…

Turen fører også gennem Kreuzfelsen-kurven, hvor vejen snor sig rundt om en klippe med et kors på toppen, og undervejs får man et glimt af den flotte jernbanebro over Ravenna-kløften.

Området er spækket med lækre vandreruter. Parker f.eks. på P-platz Ravennaschlucht og gå hen og kig nærmere på broen. Den er imponerende. Herfra kan du gå videre op gennem Ravenna-slugten, hvor der også er et fint vandfald.

Hovedby ?

Findes ikke (officielt) i Schwarzwald

Freiburg im Breisgau regnes ofte for at være den uofficielle hovedstad i Schwarzwald, fordi den er den største by i området med ca. 230.000 indbyggere. Vi kørte igennem byen flere gange, men fik ikke set nærmere på den. Det historiske centrum ser ellers hyggeligt ud. FOTO af kirken.

Den mest berømte by er Baden-Baden, der kun har omkring 55.000 indbyggere, men til gengæld har en glorværdig historie som kurby. I 1800-tallet var Baden-Baden Europas mondæne spa-destination, og den er, sammen med en stribe andre kendte kurbyer, udråbt som Unesco verdensarv. LINK

Vi kørte igennem Baden-Baden, men så egentlig kun byen fra oven, fra én af Schwarzwalds store, historiske seværdigheder.

historisk

slotte, borge
og ruiner

Selv om “Den sorte skov” allerede i romertiden gav liv til myter om uhyggelige, mørke og uigennemtrængelige skove, har området altid været befolket. Det vidner de mange ruiner af middelalderlige borge om.

Den mest imponerende er det gamle slot i Hohenbaden, højt over Baden-Baden. Slotsruinen er superspændende at udforske og byder på en prægtig panoramaudsigt over Schwarzwald, Rhindalen og Baden-Baden.

Også andre slotte, borge og ruiner er store seværdigheder, men der er også mange ruiner, der er næsten helt væk – og desuden kan være ret vanskeligt tilgængelige, hvis man ikke er i topform.

Også historisk

Verdens første
kabelbane

Heldigvis kan man komme til tops uden at anstrenge sig. Der er flere svævebaner i Schwarzwald, ikke mindst Schauinsland-banen, der giver en tur på 16 minutter op ad det 1284 meter høje bjerg. Det er Tysklands længste svævebane (3,6 km) og også verdens første kabelbane med gondoler til persontransport.

Ingeniørkunst af højeste klasse. Den har været populær siden den blev indviet i 1930, og turen er en fed oplevelse i sig selv.

Ved bjergstationen er der legeplads og café – og en sti, der fører det sidste stykke vej op til toppen, hvor man kan nyde udsigten fra Eugen Keidel-tårnet.

Schauinsland-bjerget har ikke fået sit navn uden grund. Fra toppen kan man se langt “ind i landet” og sådan set også langt ind i nabolandet, Frankrig.

Oplevelsen på toppen forstyrres desværre lidt af trafikstøj. Der er nemlig også en landevej op over bjerget, og den er med sine hårnålesving populær blandt fartdjævle i bil og på motorcykel.

Der er ingen larm på toppen af det højeste bjerg i Schwarzwald.

Højeste bjerg

Udsigt til Alperne og den lokale skinke

Bjerget Feldberg er knap 1500 meter højt og det højeste bjerg i Schwarzwald. Fra p-huset ved Feldberg kan man gå op eller tage den korte tur med svævebanen. Der er masser af vandrestier med skønne udsigtspunkter, og man kan selvfølgelig også “angribe” bjerget fra andre udgangspunkter, hvis man ikke vil med svævebanen op.

På toppen finder man frisk luft og skøn natur, og Feldberg-tårnet, hvor man fra udsigtsplatformen på 11. sal (der er elevator op!) kan skimte Alperne i det fjerne.

På tårnets første sal er der et skinkemuseum, der hylder den verdenskendte, lufttørrede Schwarzwälder Schinken. En ejendommelig oplevelse, og ret grineren at se de små videoer, hvor skinkestrimlerne indtages på pikant, for ikke at sige erotisk, vis.

Vi gik glip

Bliver der en
næste gang?

Man når jo aldrig alt det, man gerne vil, når man er på ferie, og det er jo heller ikke meningen, at man skal få stress.

Hvis vi kommer til Schwarzwald igen, vil vi bo lidt længere mod nord. Så skal vi køre på Schwarzwaldhochstraße, rute 500 fra Baden-Baden og sydpå. Det siges at være en af Tysklands flotteste panorama-ruter.

Vi vil også besøge landsbyerne Gengenbach og Schiltach.

Og så vil vi forsøge at få set Wutachslugten, selv om den jo altså ligger i den sydligste del af Schwarzwald.

Vi har også masser af andre naturoplevelser samt slotte og borge til gode.

Desuden – og det er vi da helt skamfulde over – fik vi ikke smagt på et stykke schwarzwälder kirschtorte.

Jamen, vi er jo nødt til at tage til Schwarzwald igen!

KONTAKT

Har du kommentarer, forslag eller lyst til at annoncere på Tyskofyt? Så kontakt os på lone@skrold.dk.

Følg os

RETTIGHEDER

Tekst, billeder og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. Tyskofyt forbeholder sig alle rettigheder til indholdet.