døde som helt og blev et udødeligt symbol

Ridder Roland

passer på ​
de gamle byer

Man finder ham i mange tyske byer, altså som statue. Og efterhånden begynder man jo at tænke, hvem pokker er han?

Den mest berømte version af Ridder Roland står på torvet i Bremen foran det fantastiske gamle rådhus. Inklusive sokkel og baldakin er Bremens Roland 10 meter høj, og er dermed også verdens højeste Roland. En af de ældste og mest velbevarede. Bygget i 1404 og præcis 600 år senere optaget på UNESCOs verdensarvsliste sammen med rådhuset.

Overlevering

Så længe Roland står vagt

Allerede før Rolandstatuen blev rejst i Bremen, var der en Rolandfigur på stedet. Den var af træ og blev brændt i 1366 på ordre fra den stedlige ærkebiskop.

Under 2. verdenskrig blev det meste af Bremens gamle by bombet sønder og sammen, men bystyret havde været så forudseende at dække Roland med sandsække og støbe et beskyttende lag af beton.

Da krigen var slut og Roland blev befriet, stod han uskadt midt i ruindyngerne. Kun statuen og det gamle rådhus var intakt efter de allieredes bombardementer.

Ifølge overleveringen kan Bremen kun forblive fri og uafhængig så længe Roland står på sin plads og beskytter byen.

Roland var en adelsmand og kriger fra Franken, der ifølge legenden døde heroisk under slaget ved Roncevaux i 778, som en del af Karl den Stores hær. Han blev udødeliggjort et par hundrede år senere i det  franske heltedigt “La Chanson de Roland” (Rolandskvadet), der beretter om hans tapre kamp mod saracenerne.

Digtet er det ældste bevarede eksempel på væsentlig fransk litteratur fra middelalderen, og findes i forskellige versioner, hvilket vidner om dets enorme popularitet gennem adskillige århundreder i middelalderens og renæssancens Europa. Den endelige version af Rolandskvadet er på 4000 strofer.

Heltekvad

Krigshelt faldt i Pyrenæerne

ANNONCE:

Heltemod eller dumstædighed?

Ifølge digtet døde Roland altså under slaget ved Roncevaux-passet i Pyrenæerne i år 778, da Karl den Store, Charlemagnes, bagtropper blev angrebet. 

Roland ville ikke vise svaghed og nægtede derfor at blæse i sit horn (kaldet en olifant) for at tilkalde hjælp. Først da frankerne var ved at blive overmandet, blæste Roland i hornet – med så voldsom kraft, at hans tindinger bristede. Han døde med sin sværd, Durendal, og sine handsker løftet mod himlen som tegn på, at han overgav sin sjæl til Gud.

I dag ville vi måske mene, at Roland var dumstolt, men i middelalderen blev hans død tolket som det ultimative eksempel på tappert heltemod.

Digtet – eller dele af det, eftersom det komplette digt er vanvittigt langt – omsættes stadig til musik: Her kan du høre en tysksproget heavy-version og en engelsksproget ballade.

Roland i Quedlinburg. Foto: Tyskofyt

symbol på frihed og selvstyre

Længe efter sin død var Roland fortsat en legende i det tysk-romerske rige, og fra 1300-tallet begyndte byer at rejse Rolandstatuer på deres markedspladser for at signalere deres frihed og ret til selvstyre – og til at holde marked. Typisk viser statuerne Roland i rustning med sit sværd, Durendal. 

Nogle af statuerne – som Bremens – er de originale fra middelalderen, andre er senere kopier eller rekonstruktioner. Den ældste originale Roland-statue i Tyskland er fra 1381 og findes i Halberstadt (Harzen), men den opbevares i dag på byens museum, mens statuen på torvet er en kopi.

Der findes også Roland-statuer i andre lande. En omfattende liste findes på Wikipedia. Helt komplet er listen dog ikke, kan vi bevidne. Vi er nemlig stødt på en moderne Roland i Rinteln.

Roland i Rinteln. Foto: Tyskofyt

RETTIGHEDER

Tekst, billeder og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. Tyskofyt forbeholder sig alle rettigheder til indholdet.

KONTAKT

Har du kommentarer, forslag eller lyst til at annoncere på Tyskofyt? Så kontakt os på lone@skrold.dk.