“Kostalden” er en kæmpemæssig grotte med en naturlig platform foran mod syd, hvor man kan se ud over nationalpark Sächsische Schweiz. Der er flere stier eller skovveje op – ingen af dem må man køre på. Turen op er 2 km eller mere afhængigt af hvilken rute man vælger.
De fleste starter turen ved Lichtenhainer Wasserfall, hvor der er en stor p-plads. Hvis man føler for det, kan man også tage en antik sporvogn derud. Kirnitzschtalbahn kører i fast rutefart derud fra Bad Schandau.
Vandfaldet er ikke overvældende, men når man nu er der…
Vandet inddæmmes på toppen, og så åbnes slusen med jævne mellemrum, så der kommer mere tryk på.
Fra vandfaldet eller én af de andre adgangsveje, går turen mellem høje træer til tops på bjerget, det 337 meter høje Neuen Wildenstein.
Turen betegnes som nem og magelig, men det kommer jo helt an på, hvilken form man er i! Fru Tyskofyt syntes, turen var anstrengende og måtte stå stille og puste hvert andet øjeblik. Der er en god stigning på mange strækninger. Men det lønner sig!
Kuhstall er 11 meter høj, 17 meter bred og 24 meter dyb. Den største klippehule i Saksisk Schweiz. Når man er færdig med at betragte den utrolige hule, går man ud på “forpladsen” mod syd. En naturlig terrasse højt over det underliggende landskab og med den mest fantastiske panoramaudsigt over de lodrette klippeformationer.
Det var desværre lummert og diset den dag, vi besøgte Kuhstall, så vores billeder yder ikke udsigten retfærdighed. Fra terrassen er der kun nogle få skridt ad en sti rundt om “hjørnet” til stedets store “forlystelse”: Himmelsleiter.
Der findes to teorier om oprindelsen til navnet Kuhstall: Den ene at de lokale brugte hulen som gemmested for deres kvæg under 30 års krigen, den anden at hulen blev brugt af røverne i den gamle borg – som gemmested for stjålet kvæg.
I en smal spalte mellem to lodrette klipper er der kilet en trappe ind, som fører op til “taget” af Kuhstall.
108 smalle, stejle jerntrin.
Når man er oppe, skal man bare hen over kostaldens tag, og så er der en sti ned. Den skulle angiveligt være nem og ufarlig, men det siger tyskerne tit om vandrestier, som skræmmer livet af fru Tyskofyt.
Også hr. Tyskofyt betakkede sig. Og vi var trods alt langt fra de eneste, der vendte om ved synet af Himmelsleiter.
Hvis man overvinder Himmelsleiter og kommer helt op på toppen, befinder man sig på en tidligere borg.
Der er vist ikke meget at se i dag, men omkring år 1400 blev Burg Wildenstein bygget her af adelsslægten Berka von der Dubá.
Tidernes ugunst gjorde ridderslægten til en røverbande, og slægten blev tvunget til at forlade borgen i 1451.
Det er vildt nok, at man kan drive en café på et bjerg, hvor gæsterne er nødt til at gå flere kilometer hver vej, men den slags caféer finder man mange steder i Tyskland, og der er også en lille beværtning ved Kuhstall, hvor man kan styrke sig med en forfriskning efter traveturen op, og få tisset af, inden turen ned.
Der har været beværtning på stedet i 200 år!
Allerede i begyndelsen af 1800-tallet blev Kuhstall nemlig en turistattraktion. Lokationen ligger på den 112 km lange Malerweg gennem Sächsische Schweiz.
Malerweg blev kåret som Tysklands smukkeste vandrerute i 2007.
Har du kommentarer, forslag eller lyst til at annoncere på Tyskofyt? Så kontakt os på lone@skrold.dk.
Tekst, billeder og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. Tyskofyt forbeholder sig alle rettigheder til indholdet.