De fleste steder i Tyskland er der stille om søndagen. Butikker holder lukket og mange er ude at vandre i naturen. Alligevel studsede vi over, hvor stille, der var i Tangermünde. Godt nok var det søndag, da vi ankom, men alligevel: Det er den mest stille by, vi har oplevet, selv om det ikke er nogen helt lille by. Der er omkring 10.000 indbyggere.

Tangermünde: Prægtig hansestad ved Elben

Rated 5 out of 5

Tangermünde er en af de gamle hansestæder, og det bærer den præg af. Den gamle bymidte er pragtfuld med sine kirker, tårne, imponerende bymur og flotte byporte. Borgen/fæstningen, der ligger i forlængelse af Altstadt, er komplet bevaret. Stor og virkelig flot med fornem udsigt. Borgen og den gamle by ligger højt på et bakkedrag over Elben. Der er trapper ned flere steder, så man kan gå en tur på Elbpromenaden. Det er en skøn travetur med masser at se på.

Undervejs opdagede vi en glasmontre med officielle opslag om stort og småt. Herunder et opslag om byens “Ruhezeiten”, stilleperioder. Det gav forklaringen på stilheden. Det er simpelthen folk pålagt ved lov at undgå unødig larm!

I “Gefahrenabwehrverordnung” for Tangermünde kan du nærstudere byens sikkerhedsbestemmelser (på tysk). Støjreglerne står i paragraf 3.

" Det er den mest stille by, vi har besøgt i Tyskland, og en af de smukkeste. "
Tyskofyt
Tysklandsfan

ANNONCE:

Hele Tyskland bekæmper støjforurening

Siden har jeg researchet lidt på fænomenet og fundet ud af, at der er Ruhezeiten i hele Tyskland med regler, der gælder overalt, suppleret af lokale regler om unødvendig støj.

Men øjensynligt tages reglerne mere alvorligt nogle steder end andre, og i Tangermünde tages de virkelig alvorligt.

Det er lidt svært at finde en grimasse, der kan passe, for vi er ærlig talt ikke begejstrede for, at man går ind og detailregulerer folks adfærd på dén måde. Helt ned til, hvornår man må gå i bad eller støvsuge! Men vi kunne godt lide freden og roen…

KONTAKT

Har du kommentarer, forslag eller lyst til at annoncere på Tyskofyt? Så kontakt os på lone@skrold.dk.

Følg os

RETTIGHEDER

Tekst, billeder og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. Tyskofyt forbeholder sig alle rettigheder til indholdet.

Del indlægget