Wewelsburg
Forskellige synsvinkler
Alt afhængig af hvorfra man først får øje på Wewelsburg ligner den et yndigt slot – eller en stærkt befæstet borg med sit massive, befæstede tårn mod nord og de to slanke og mere graciøse beboelsestårne mod syd.
Den ligger på en lav bjergtop over Almedalen og er bygget af fyrstbiskopperne i Paderborn mellem 1603 og 1609 i Weserrenaissancestil.
Stedet var dog bebygget længe før. Der har ligget et middelalderligt borganlæg siden 1100-tallet. Omfattende udgravninger har tilvejebragt masser af genstande fra dengang, og stor viden om livet på stedet.
Genstandene er en del af den faste udstilling på Wewelsburg, og ét sted er et stykke gammel mur er fritlagt, vel at mærke murværk, der stammer fra det oprindelige, middelalderlige beboelsestårn, som blev bevaret, da slottet blev bygget i 1600-tallet.
