Levende universitetsby og autentisk hansestad
Lüneburg er mest kendt for sin hede - Lüneburger Heide - men byen er også skøn med sin velbevarede og utroligt hyggelige historiske bymidte, ikke mindst omkring floden Ilmenau i “Wasserviertel”.
Lüneburg
Megalækker bymidte
Vi havde måske nok hørt det, men måske fordi byen ligger så forholdsvist tæt på Danmark, troede vi alligevel ikke helt på, at Lüneburg kunne være noget særligt. Det er den.
Lüneburg slap heldigt fra 2. verdenskrigs bombardementer, og har derfor en autentisk, historisk bymidte, der er helt på højde med Tysklands mange andre smukke middelalderbyer.
Salt til Europa
Død gris afslørede guldgrube
Lüneburgs rigdom i middelalderen skyldtes salt – det hvide guld – som man eksporterede til de øvrige hansestæder.
På havnen ses stadig den gamle kran, der siden 1300-tallet læssede bådene, som sejlede Lüneburgs salt ud i Europa. Den eksisterende kran er mere end 200 år gammel.
Salt var dengang den eneste mulighed for at konservere fisk og kød udover tørring, og det var så værdifuldt, at produktionsområdet var befæstet.
I det gamle rådhus kan man i en montre se en knogle, der ifølge overleveringen kommer fra et vildsvin, der blev nedlagt af et par jægere i Lüneburg for over 1000 år siden. Dengang var området dækket af skov og mose, og da jægerne opdagede svinet, hyggede det sig i et mudderhul.
Det lykkedes i første omgang kun at såre dyret, men jægerne fulgte efter det, og da de fandt det liggende dødt i en lysning, opdagede de indtørret salt i den kraftige pels. Jægerne gik tilbage til mudderhullet og opdagede, at vandet var salt, og dermed startede saltudvindingen og Lüneburgs rigdom.
En skulderknogle er lige siden blevet bevaret som minde om Lüneburgs saltso.
Den gamle saltvej, Alte Salzstraße, mellem Lüneburg og Lübeck var i middelalderen en del af den vigtigste nord-sydgående handelsvej i Tyskland. I dag er det navnet på en cykelrute mellem de to byer.
Usikker grund
Saltindvinding
får bydel til at synke
Saltet har imidlertid også givet Lüneburg et problem. Husene over det gamle sandudvindingsområde synker! Især omkring krydset “Waagestrasse/Neue Sülze” og i gaden “Auf dem Meere” kan man se det med det blotte øje: Historiske huse er skæve og slår revner. Huse, der tidligere havde tre trin op til indgangsdøren, har i dag ingen, eller måske endda et trin ned.
I området mellem Saltmuseet og Kalkberg blev saltet pumpet og efterlod hulrum under jorden. Derfor synker området op til 13 centimeter om året.
Man overvåger naturligvis udviklingen nøje, og sikrer veje og bygninger så godt man kan, og der er ikke fare forbundet med at færdes i området, forsikrer de lokale myndigheder på byens hjemmeside.
Fun facts
Rekord i
restaurationer
- Lüneburg er universitetsby - Leuphana University - og takket være de mange unge og de lige så mange turister har byen den næsthøjeste koncentration af restauranter og beværtninger i Europa.
- Byen er første gang nævnt i historiske kilder i år 956, men der er fundet rester af menneskelig besætning i området helt tilbage i neandertalernes tid.
- Ligesom Pisa har Lüneburg et skævt tårn, nemlig kirketårnet på St. Johanniskirken, som pga. sænkningen står 2,2 meter skævt. Det var i øvrigt lige præcis her Johann Sebastian Bach lærte at spille orgel og begyndte at komponere musik.
- Lüneburgs vartegn, det 56 meter høje vandtårn fra 1907, er åbent for besøgende, og der er elevator op til toppen, hvis man vil op og nyde udsigten over byen.
- Lüne Kloster i udkanten af byen skulle være en stor seværdighed. Det nåede vi dog ikke omkring. Her bor stadig en lille flok fromme kvinder.
KONTAKT
Har du kommentarer, forslag eller lyst til at annoncere på Tyskofyt? Så kontakt os på lone@skrold.dk.
RETTIGHEDER
Tekst, billeder og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. Tyskofyt forbeholder sig alle rettigheder til indholdet.