Hvis du vil have fred, ro og en pæn bymidte

Det er en nydelig by, bestemt. Den gamle bydel er udråbt til UNESCO verdenskulturarv, men der er godt nok stille - på den lidt kedelige måde.

Annaberg-Buchholz

der er stille i det gamle ddr

Vi besøgte byen, der er hovedby i Erzgebirge-kredsen i Sachsen, i sommeren 2024, og blev nok nærmest lidt skuffede. 

Vi plejer at sige, at vi ikke er til hektisk byliv, og det er vi heller ikke, men Annaberg-Buchholz var så stille, næsten mennesketom, at det var lidt kedeligt. Der er tilsyneladende generelt stille i byerne i det tidligere DDR, endda også i hovedbyerne.

Malerisk beliggende

Byen kravler
op ad bjerget

Der er i øvrigt kun omkring 20.000 indbyggere i Annaberg-Buchholz, så det er jo langt fra en storby. Indbyggertallet er halveret siden 1950’erne, på grund af både fødselsunderskud og fraflytning.

Byen er til gengæld beliggende i kuperet landskab, og nogle bydele ligger i terrasser dekorativt fra Sehma-dalen op ad bjergskråninger mod bjergene Pöhlberg, Schreckenberg og Schottenbjerg. Et smukt syn, når man kører til/fra Annaberg-Buchholz.

" Man kan ikke anklage Annaberg-Buchholz for at være overrendt af turister - eller indfødte - sådan en almindelig hverdags sommeraften "
Tyskofyt
Tysklandsfan
Fotos: Tyskofyt

Sølv og stads

Rig på minedrift

Annaberg-Buchholz – eller den oprindelige version af byen, kaldet “den nye by ved Schreckenberg” – er første gang nævnt i skriftlige kilder i 1397. Byen blev rig takket være sølvminerne på Schreckenberg og fik omkring 1500 tilladelse til at fremstille sølvmønter.

Senere, i slutningen af 1800-tallet, da der ikke var mere at komme efter i sølvminerne, var der en stor produktion af possementer – kvaster, borter og lignende til udsmykning af f.eks. uniformer i Annaberg-Buchholz.

KONTAKT

Har du kommentarer, forslag eller lyst til at annoncere på Tyskofyt? Så kontakt os på lone@skrold.dk.

RETTIGHEDER

Tekst, billeder og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. Tyskofyt forbeholder sig alle rettigheder til indholdet.

Del indlægget