Vinmarker, skove og historiske byer flankerer floderne i midt- og sydtyskland. Og overalt er der fremragende vandreruter. Alternativt kan man gå ombord på en af de mange turbåde og se hele herligheden uden at anstrenge sig.

Kulturlandskaber

stejle klipper skønne byer vinmarker

Flere storslåede naturoplevelser

I Tyskofyts fodspor

Til tops i Saksisk Schweiz

Sächsische Schweiz, eller Saksisk Schweiz, hvis vi skal gøre det lidt lettere for os selv at sige, er et helt fantastisk område. Der er kilometer efter kilometer af skønne vandrestier, og hvis man ellers orker at slæbe sig op på bjergene, er der fantastiske udsigtspunkter.

Externsteine: naturlig sensation

Externsteine er en række spektakulære, op til 40 meter høje, lodrette sandstensklipper i Teutoburger Wald. To af klipperne er forsynet med trapper, så man kan komme op på toppen. Det er hårdt, men anstrengelserne værd.

Pragtfuld natur omkring Saale

Omkring Schloss Burgk ved Saale-floden er der skønne vandreruter og et imponerende udsigtstårn.

Wurmberg

Det lyder jo ikke umiddelbart fristende: Wurmberg. Men det er et dejligt lille bjerg i Harzen med vandrestier og svævebane. Man kan også leje en monsterroller og køre ned af bjerget på. Hvis man tør! Og så er der selvfølgelig udsigt til Harzens højeste bjerg, Brocken.

Almbach-kløften

Klammwandern er populært i Alperne: Korte, men ofte anstrengende vandreture gennem naturlige kløfter med vandfald, huler og andre spændende ting.

tysklands højeste punkt

Det højeste bjerg i Tyskland er Zugspitze næsten 3000 meter over havoverfladen. Det ligger højt over trægrænsen og er et højdeskræksfremkaldende sted. Men også en kæmpestor oplevelse, når man ikke har været så højt til vejrs før. Svævebanen op er en oplevelse i sig selv.

KONTAKT

Har du kommentarer, forslag eller lyst til at annoncere på Tyskofyt? Så kontakt os på lone@skrold.dk.

RETTIGHEDER

Tekst, billeder og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. Tyskofyt forbeholder sig alle rettigheder til indholdet.