Vandring er ved at blive en nationalsport, men hvis man ikke er i form til lange ture, skal man jo starte et sted, og Tyskland er det perfekte sted at starte, også – eller især – hvis man faktisk ikke er i form til det. Jeg elsker at gå, og som barn og ung, vadede jeg ud på lange traveture, mens jeg drømte om at komme på vandreferier i Norge og Spanien og USA og … ja, hvor som helst, hvor der er smukt og spændende.
Tyskland har kureret mine rygsmerter
Så fik jeg job og mand og børn – og et kæmpe brok på maven = ødelagte og ikke-fungerende mavemuskler, som har overanstrengt min lænd, der skal trække hele læsset. Og når lænden brokker sig, låser benene. Så jeg holdt op med at gå. Jeg savnede det, men jeg skulle ikke nyde noget af at vove mig afsted, for så at måtte give op. Tænk alligevel, hvis min arme mand blev nødt til at slæbe mig hjem! Han er i god form og stærk. Men ikke SÅ stærk.
I Tyskland har jeg opdaget to vidunderlige ting. Altså udover, at der er ufatteligt smukt, når man kommer lidt væk fra Autobahn.
Det var på vores allerførste ferie i Tyskland – i Harzen – og så snart vi havde gået lidt, føltes det som om en eller anden led sadist rendte rundt i hælene på mig og stak syle ind i min lænd.
Men:
I Tyskland kan man stort set altid finde en bænk eller en halvmur eller andet, der er egnet til en pause, så man lige kan komme til hægterne, også hvis man bare er i almindeligt dårlig form (hvilket jeg også er efter 20 år uden vandreture).
Jeg turde ikke tro forvandlingen
Da vi havde aset os op til den pragtfulde borg, Regenstein, og jeg var færdig med at liste yderst forsigtigt rundt og udfordre min højdeskræk, satte jeg mig på en bænk og pustede ud. Da jeg havde siddet der lidt, bemærkede jeg pludselig, at min lænd ikke længere gjorde ondt!?!
Jeg turde næsten ikke tro på det. Kunne det være den stejle vandring? Dejligt var det i hvert fald, og vi kørte videre til Quedlinburg. Efter få hundrede meter, var psykopaten med sylene efter mig igen. For H. altså. Jeg kunne næsten ikke slæbe mig afsted. Mine ben føltes som træstammer. Tonstunge og ubøjelige.
Men man kan ikke besøge Quedlinburg – altså byen – uden at besøge Quedlinburg – altså borgen. Den ligger på en bakketop og skuer ud over byen, og vejen derop er kort, men stejl.
Alle gode gange to
Da vi nåede op, faldt jeg som sædvanlig om på en bænk – eller måske var det en halvmur omkring en rosenhave? Det er lige meget. Da jeg havde pustet ud, kunne jeg konstatere, at smerterne i lænden var væk. Igen.
Siden spurgte jeg min læge, om det kan passe, at min lænd går i orden, når jeg går op, ikke i, men på en spids? Jow da, sagde han, og siden har vi ikke været på ferie i Tyskland uden at vi aser os op til diverse klippeborge og andre spændende udsigtspunkter. Jeg har ikke haft ondt i lænden siden, i hvert fald ikke i nærheden af lige så ondt som den dag i Quedlinburg, før vi nåede op på borgen.
Tak Tyskland!
RETTIGHEDER
Tekst, billeder og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. Tyskofyt forbeholder sig alle rettigheder til indholdet.
OPLYSNINGER
KONTAKT
Har du kommentarer, forslag eller lyst til at annoncere på Tyskofyt? Så kontakt os på lone@skrold.dk.