Trækplaster
Folk valfarter til kilden
Kilden Blautopf i byen Blaubeuren i Schwäbische Alb er en af Tysklands mest berømte karstkilder og en ægte turistmagnet, men når man først står der og kigger på dammens klare vand, forstår man det overhovedet ikke.
Det er jo ikke grimt eller noget, men det er heller ikke så spektakulært, som PR-billeder viser. Måske var vi bare uheldige med, hvordan sollyset lige faldt på vandet dén dag. Måske skal man se det oppe fra (og der er vandrestier op ad bjerget, så det kan sagtens lade sig gøre). Skinnende blåt var det i hvert fald ikke i vores øjne.
Det skal det ellers forestille at være på grund af mikroskopiske kalkpartikler, der spreder lyset i vandet.
Desuden var dammen – i maj 2026 – under renovering og mere eller mindre afskærmet og ufotogen.
Så vi traskede en tur ind til den lillebitte Altstadt, hvilket viste sig at være en god idé.
