Burg Sooneck: Borg med kongeligt forbud imod at eksistere

Burg Sooneck minder rigtig meget om Rheinstein med sin romantiske stil og spektakulære beliggenhed på høje klipper over Rhinen. Vi synes Rheinstein er flottest på afstand, mens Sooneck er finest at udforske nærmere.

Burg Sooneck: Røverborg med kongeligt forbud imod at eksistere

Rated 4 out of 5

Igen er det så som så med autenciteten, i hvert fald hvis det er middelalder, man interesserer sig for. Men Sooneck er smuk med sine mange niveauer/terrasser, trapper, gange og krinkelkroge. Desuden er der mange rosenbede på Sooneck, og Tyskofyt elsker roser…

Udsigten afhænger af hvor man kigger hen. Mod nord er der en skøn udsigt over Rhinen op mod Bacharach. Men den nærmeste nabo mod sydøst er et stort stenbrud, som ikke ligefrem pynter.

“Af de mange borge vi har set ved Rhinen, kunne jeg allerbedst lide Sooneck. Den er enormt hyggelig"

Tyskofyt

Tysklandsfan

Jævnet med jorden og forbudt

Sooneck har en lidt speciel fortid. Den blev opført i 11. århundrede og ejeren, benediktinerklostret Kornelimünster, brugte borgen til at kradse told ind hos forbipasserende både til lands og til vands.

I løbet af de næste 200 år udviklede Sooneck sig til en røverborg, hvilket ikke blev set på med milde øjne. I 1254 blev borgen belejret, og i 1282 blev den erobret af kong Rudolf von Habsburg, hvis tropper lagde borgen i ruiner. Kong Rudolf udstedte derpå et forbud mod at genopføre borgen.

Forbuddet blev opretholdt til 1349, hvor kong Karl IV ophævede det.

Ruineret igen

I 1346 blev Sooneck-ruinen overdraget til en ridder, der i de følgende år lod borgen genopføre.

Ved hans død måtte fire arvinger deles om borgen, hvilket de ikke gjorde i fred og fordragelighed. De fire grene af familien lå i strid med hinanden, og striden fortsatte indtil tre af familierne var uddøde. Også den sidste gren af familien var uddød, da franskmændene under den pfalziske arvefølgekrig lagde Sooneck og mange andre borge ved Rhinen i ruiner i 1689.

Vinbønder overtog ruinen

I 1774 blev Sooneck overdraget til fire lokale vinbønder, der anlagde vinbjerge omkring ruinen, men i 1834 købte den prøjsiske kronprins Friedrich Wilhelm IV og hans brødre ruinen og lod den genopføre som jagtslot.

Ligesom på Rheinstein, er de oprindelige strukturer af borgen bevaret, men tilsat romantiske bygningstræk.

Det kongelige våbenskjold over den nordlige port, som stadig kan ses, stammer fra denne periode.

Byggeriet stod færdig i 1861, men på grund af familiestridigheder og martsrevolutionen i 1848-1849 blev borgen aldrig taget i brug som jagtslot.

Efter første verdenskrig blev borgen overtaget af staten og efter anden verdenskrig af delstaten Rheinland-Pfalz.

Burg Sooneck er offentlig ejendom, men forpagtet ud til familien Hecher, som ejer Rheinstein.
Indvendigt er Sooneck indrettet med nygotisk interiør og Biedermeier-møbler samt kunst.
Man kan ikke køre helt op til borgen. Der er en p-plads neden for borgen, hvorfra der er en vandresti på cirka 500 meter op.
Der er mange vandrestier omkring borgen, og et stykke højere oppe ligger udsigtspunktet Siebenburgenblick, hvorfra man kan se borgene/borgruinerne Sooneck, Hohneck, Stahleck, Kammerburg, Fürstenberg, Nollig og Schöneck.