Ikke så langt fra et af Tysklands smukkeste slotte i Schwerin ligger et af de grimmeste. Jeg tvivler på, at det nogensinde har været særlig pænt, ikke engang i dets velmagtsdage, men smag og behag er jo forskelligt. Da vi så det i marts 2017, så det ud til at kunne brase sammen når som helst. Det var helt enestående grimt med en hæslig bygning (garage?) i bunden af haven som prikken over i’et.

Schloss Gadebusch: Fra slot til skrot

Rated 1 out of 5

Slottet – det er et renaissanceslot – ligger på ruten mellem Lübeck og Schwerin, i landsbyen Gadebusch, som det har taget navn efter. 

I slutningen af det 19. århundrede blev slottet offentlig ejendom og blev brugt som retsbygning. Efter 2. verdenskrig, da området blev en del af DDR, blev slottet brugt til forskellige andre offentlige formål, blandt andet børnehave og arkiv.

"Tyskland har en perlerække af vidunderlige slotte. Gadebusch er muligvis det grimmeste af dem alle sammen"
Tyskofyt
Tysklandsfan
Fotos: Tyskofyt

ANNONCE:

Planer for slottet opgivet

Efter genforeningen blev slottet solgt til en privat investor for 50.000 D-mark. Ejeren havde mange planer, men de blev aldrig ført ud i livet, og slottet forfaldt. I 2012 gav ejeren slottet til en velgørende organisation, der også overtog planerne for en restaurering, men det lykkedes aldrig, og forfaldet tog til.

KLIK HER for at besøge slottets hjemmeside, som er på tysk.

Frivillig arbejdskraft gør forsøget

Da vi besøgte stedet, tænkte vi, at det nok skulle rages ned, men samme år – i efteråret 2017 – røg det på tvangsauktion. Det blev købt af byen Gadebusch, der er gået i gang med en gennemgribende restaurering. Hvor langt de er nået – frivillige står vist nok for en stor del af arbejdet – ved vi ikke, for vi har ikke besøgt slottet igen, og kommer ærlig talt nok heller ikke til det.

KLIK HER for at læse om et meget smukkere slot – Schwerin.

RETTIGHEDER

Tekst, billeder og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. Tyskofyt forbeholder sig alle rettigheder til indholdet.

KONTAKT

Har du kommentarer, forslag eller lyst til at annoncere på Tyskofyt? Så kontakt os på lone@skrold.dk.

Del indlægget